|
Dagbog
>> 4.5.2008
Foråret er over os og lige pt trækker have, drivhus og
sommerhus mere and akvarierne. Det betyder ikke at de bliver
forsømt, men der er ikke samtidigt plads til at passe denne
side på samme måde som i vinters. Der har dog fundet en større omrokering
sted idet, jeg har anskaffet en flok orthognathus 5:10 fra
Ikola. En nydelig og harmonisk lille flok som er tiltænkt
min 960 liter istedet for de store Oreochromis som efterhånden
har fyldt lidt rigeligt. (de er så i mellemtiden smidt i 3
meter baljen) Den første af de små sp. Red hunner har leget
(hun holdt dog kun i et døgn) ligesom Moshi'erne har leget
(hun hold i næsten 2 døgn).
Udover Moshi'erne og sp. Red så
går de 15 Ikola'er sammen med de sidste 3 Blue Texas.
Forsøget med at sætte den sidste Texas sammen med de andre
slog fejl, og hun lå død da jeg kom hjem fra sommerhuset
efter en lang weekend. Jeg kan snart ikke huske at jeg har
haft suscess med at tilbagesætte jagtede fisk, og det ender
sikkert med at jeg helt stopper med at forsøge. Longolas
hannen fra Kenneth er efterhånden kommet så meget til
hægterne at jeg snart vil forsøge at sætte ham sammen med
mine andre Longola'er. Lørdag tager jeg et smut til Göteborg
for at aflevere en kasse Regnbuer og benytter så samtidig
lejeligheden til at besøge Nols Cichlidehobby. Specielt
glæder jeg mig til at se hans Foai fra Moliro og Sibwesa, og
hvis han ikke skal have en hel bondegård for dem, så ender
der måske et par trioer i min 3 meter.
9.4.2008
Rejemix til Petroer ! Jeg er ikke sikker på at jeg har
vidunderopskriften, men på den anden side så er jeg ganske
fornøjet med den, og det er mine fisk også, og det er vel
det vigtigste. Ja det havde jeg helt glemt, men min kone
bryder sig ikke om den, hverken når jeg laver den, eller når
den ligger i fryseren, for slet ikke at tale om når jeg
stiller et eventuelt overskud fra fodringen ind i
køleskabet. Nå men til sagen, her et mit bud på en
god rejemix til Petro'er og
andre aufwuchsædere fra søen.
8.4.2008
Vel hjemkommet fra
Ciklidstämman 2008
fik jeg et lille problem med min kone. En eller anden
lavfrekvent støj fra akvariekælderen betød at hun ikke kunne
sove, så kl 24:15 forsøgte jeg at indkredse synderen,
hvilket selvfølgelig betød at alle pumper blev slukket. "
synderen blev udpeget (med nogen besvær) og jeg lovede at få
dem udskiftet næste dag. Der blev sat luftsten i akvarierne
og de skyldige pumper blev slukket for så igen atr blive
startet næste morgen.
Dette
var sådan set i orden, bortset fra at jeg ikke opdagede at
en 3. pumpe ikke var gået igang igen efter at have været
slukket. Resultatet så jeg så mandag morgen da jeg kome
hjem fra arbejde. Den største
macrognathus "Nkondwe"
hun var afgået ved døden.
Igen må man undres over
hvor lidt der skal til. Hun gik i et ½ 250l, og efter min
bedste overbevisning burde knap et døgn uden filter ikke
betyde noget, og da slet ikke når man betænker at der var
skiftet vand torsdagen inden. Dobbelt ærgeligt fordi det nok
er den smukkeste hun jeg nogensinde har haft. Heldigvis har
jeg 10 unger af den samme variant undervejs, men det er
altid kedeligt når den slags sker. Billedet viser den meget
smukke hun i en periode hvor hun gik alene i min 960l.
3.4.2008
I går besluttede mine
Petrochromis Texas gold sig så til at
begynde på voksenlivet. Det betød så farvel til en af
hannerne som blev jagtet op i hjørnet, og da jeg kunne se
hvor det bar hen besluttede jeg at forsøge på at redde ham.
Han så egentlig meget godt ud, men allerrede 12 timer senere
lå han og var død. Engang imellem må man undre sig over hvor
lidt der skal til, andre gange overlever de det mest
utrolige. Efter at have adskildt mine
macrognathus "Nkondwe"
i hver sit akvarie har jeg ofte tænkt på at lave en 250 l.
om til et avanceret
yngleakvarie for aggressive Petroer, og
her i weekenden fik jeg så endelig vand i akvariet. Indtil
videre beboes det af den mindste hun og hannen, og så må jeg
forsøge at holde øje med den anden hun og se om hun evt
skulle blive lidt skruk. Forøvrigt gik den unge
Texas gold
hun kun med æggene i mindre end et døgn.
1.4.2008
Tiden går stærkt lige nu og jeg har slet ikke den tid i
kælderen som jeg gerne ville have. I den kommende weekend
står den på
Ciklidstämman 2008 i Malmø,
så det bliver heller ikke i denne weekend det foregår.
Jeg
har så også haft lidt sygdom hos de største Ikola unger og
mistet et halvt dusin, men sådan går det jo når man ikke
passer sine fisk optimalt. Jeg har valgt foreløbigt ikke at
medicinere og håber at de klarer sig uden, men det må de
kommende dage vise. Ellers er jeg slemt glad for de nye
polydoner som tegner godt. Engang her i eftermiddag vil jeg
besøge Kenneth (Dykker). Han har lovet mig den første
Longolas han som kom i vanskeligheder, og den står så lige
pt og gemmer sig bag et filter. Håbet er så at jeg kan putte
ham ned til mine 2 store hunner uden at de tager livet af
ham. Problemet er så lige at han på den anden side nødigt
skal tage livet af de to hunner eller nogle af de andre
Petroer i akvariet. Iøvrigt har jeg brugt lidt tid på at
holde gang i det nye Tanganyika forum, og det går også
stille og roligt fremaf. Og til de eventuelle nye Petro folk
in spe, har Bo (Petroimporten)
fået en ganske spændende sending hjem. Specielt Petrochromis
orthognathus tricolor fra Isanga er en spændende fisk for
første gangs Petro folk og som det kan ses på dette billede
er det en meget smuk fisk. Den har et rimeligt temperament
og den kan godt gå sammen med en flok Tropheus. Ganske
imponerende smuk er hans
Longolas, men den fisk er
bestemt IKKE
for første gangs Petro holdere. Den sidste P. famula Silver
dorsal kender jeg ikke, men det bør være en rimelig
overkommelig fisk at holde. Selv om jeg som bekendt
foretrækker Petroer så må jeg da indrømme at der også er
andre spændende fisk i hans nye sending, så det er da bare
med at klikke ind på hans side.
24.3.2008
I dag fik jeg et billede fra min tur i September og det
kalder så på minderne og jeg fik samtidig lyst til et
lille follow up. Moshien gik kun 3 dage med æg, men noget
kunne tyde på at hun er ved at være klar igen, i hvert
tilfælde er hannen utroligt meget på mærkerne lige pt.
Sidste onsdag legede de røde igen og denne gang gik hun kun
en enkelt dag med æggene. Jeg er i syv sind, men næste gang vil jeg
formodentlig tage nogle æg fra for at se om de i det hele
taget er befrugtede.
Ellers
er det gået forrygende med sendingen fra Toby, og efter den
meget kedelige ankomst er der kun en enkelt fisk der har
opgivet, så det må siges at være ganske fornuftigt. De nye
polydoner fra Klambo ser meget spændende ud og betydelig
gulligere end jeg huskede dem, men lad os nu lige se hvordan de
udvikler sig. Foreløbig går de sammen med 30
Petrochromis fasciolatus som lige nøjagtigt nåede at komme
med i sendingen. Polydonerne fra Kaskalawe og disse fra
Kalambo ligner hinanden meget, men alligevel ser det ud til
at der er nogen forskel, men det er vel også meget naturligt
iden de tilsvarende Tropheus er ret forskellige, og det
indikere at der er en barriere mellem de 2 lokationer som
fiskene ikke overskrider.
12.3.2008 Sorte
onsdag eller døde fisk lugter ilde.
10.3.2008
Lige pt venter jeg den første sending fisk efter min Afrika tur.
Desværre bliver der hverken Moshi'er eller røde denne gang,
men de kommer forhåbentlig til april. Derimod skulle der
gerne komme Texas Blue, polydoner fra Kalambo incl. en
rigtig whitelips, Trewavas
samt en kasse Tropheus rød regnbue. I mellemtiden har jeg
nydt mine Moshi'ers leg. Jeg er ikke helt sikker på om hun stadig
går med æggene, idet jeg så hende græsse alger ret kraftigt
i går, men kommer der unger har jeg da konstanteret at
hunnen kan spise fra dag 1 efter legen, og dermed afvist
myten om at hunnen ikke får mad medens hun går med æg.
Ellers sker der ikke så meget, den afviste orthognatus han
har nu fuldstændig mistet halen, og spørgsmålet er om den
vokser ud igen. Foreløbigt går han helt alene så han har
mulighed for at
komme til hægterne igen.
6.3.2008
Ægteskabsrådgiver søges !
Det minder om scener fra et ægteskab og kunne såmænd også
være det hvis det da ikke lige var fordi det foregår i mine
akvarier. Jeg har i nogen tid haft et par Orthognatus
tricolor fra Mpimbwe og de har hidtil lavet 3 kuld unger,
men da de havde leget sidste gang jagtede hannen hunnen så
meget at hun smed ægene og da hun yderligere fik bidt an del
af halen blev han midlertidig depoteret. I mellemtiden er
hun kommet sig og da det er ved at være den tid hvor hun
forhåbentlig igen er i stand til at lege, forsøgte jeg at
sætte ham tilbage i baljen. Men hun har tydeligvis ikke
glemt hans sidste kurmagerri og denne gang var det ingen
slinger i valsen. Hun behøvede mindre end en time til at
sige tak for sidst, og på den tid fik han læsteligt med
bank, og jeg måtte efterfølgende redde en ynkelig bejler
tilbage til sit eksil. Hævnen er sød ville nogen sige. Selv
håber jeg at hun kommer på andre tanker idet eneste
alternativ ar at vente på at en af hendes sønner bliver
gammel nok.
11.2.2008 På
fiskefronten er der ikke sket alverden bortset fra at der nu
er kommet vand i den nye akvariereol. Tiden er bl.a brugt
til at sætte mig lidt ind i PHP og MYSQL således at jeg
kunne lave den MEGET tidlige version af Tropheus og
Petrochromis databasen. Foreløbig er I nødt til at bestille
en bruger ID og et password, men senere vil alt dette blive
integreret i databasen. Databaseb er foreløbigt beregnet
tilvildtfangne flokke, men det er muligt at den senere
bliver udvidet. Prøv den og kom med dine kommentarer.
HTTP://www.tago.dk/db/Flok.php
1.2.2008 "Nok er
Nok" som Gitte Seeberg så poetisk udtrykker sig, og i
dag har jeg så lavet et udkast til et debatforum om
Tanganyika cichlider. Det vil blive for folk som godt ved
hvor man fylder vand på sit akvarie og som har lyst til at
dele viden og oplevelser med ligesindede akvarister.
Foreløbigt er det et udkast som bliver tilrettet når jeg får
Jeres tilbagemeldinger. Det bliver nødvendigt at registrerer
sig således at vi kan holde et rimeligt niveau. Og hvad kan
jeg så sige: PRØV DET
Forum for
Tanganyika cichlider:
HTTP://www.tago.dk/forum/
17.2.2008
Så skete der lidt i kælderen igen efter mit lille uheld
med 720 literen. I min søgen efter en erstatning for det
ødelagte akvarie, stødte jeg ind i et tilbud som jeg umuligt
kunne sige nej til. En 3 meters reol med en 1500l balje på
toppen. Endelig kan jeg få afprøvet min teori vedrørende 3
metere. At reolen så oven i købet ser nydelig us gør ikke
glæden mindre. Men det mest glædelige var de akvarie venner
som mødte op til slæbet. Et 310cm langt akvarie på over
300kg som skal ind gennem et kældervindue og ind i et rum,
hvor det kun akkurat lige kan vendes når den ene ende
skraber mod loftet. TAK drenge det skal ikke blive glemt.
Tilbage er der kun at sige: FØJ hvor ser det godt ud.
 31.1.2008
Så blev der rigtigt røre i andedammen, og den ellers så
fredelige Oreochrimis han jagtede de andre Oreochromis godt
og eftertrykkeligt. Det har trukket op den sidste tid, og i
går gik han så i leg med den ene hun. Han var et imponerende
syn og farverne stod i fuldt flor. De andre Oreochromis stod
oppe i et hjørne og var efterhånden godt slidte så lige
inden lyset blev slukket blev han fisket op (skal forøvrigt
huske at købe et større net) med det resultat at gulvet flød
med vand. Han kom over i baljen med den enlige han, som til
gengæld kom op til hunnerne. Håber at det går nogenlunde og
at han stadig er trykket nok til at lade hunnerne i fred. En
lidt sjov detalje var at hans 'kønsorganer' fremstod meget
tydelig, og det var lige før man kunne komme på underlige
tanker med hensyn til deres parrings akt.
22.1.2008
Det blev ikke denne gang. Efter 2 dage er det slut og
jeg får ingen røde unger denne gang. Selvfølgeligt er
det også optemistisk at tro at hun vil gennemføre den første
gang, men man er håber jo alligevel.
I
det sidste hold polydon unger var der et par siamesiske
tvillinger, og her 14 dage efter lever de stadig. Jeg undrer
mig over hvordan de får mad, for der er absolut ingen
samarbejde imellem dem, tværtimod skiftes de til at trække
den anden i den modsatte retning. Man kan jo altid diskutere
hvorvidt det er synd at holde liv i dem, men jeg har nu
tænkt mig at se om de vil være i stand til at overleve.
21.1.2008
Så blev det min tur. Jeg var ikke andet en lige mødt på
arbejde før min kone ringede og fortalte at vi ikke havde
strøm i hele huset. Jeg fik hende ned til HFI relæet som
ikke kunne slås til. Spurgte forsigtigt om hun lige kunne gå
ind i akvariekælderen. Hun nåede kun til kælderen før selve
akvariekælderen før det frygtede udtryk lød: DER ER VAND
OVER DET HELE. Hvad gør man så ? Fortæller konen at hun
hellere må se at komme igang med at øse vand ? Jeg valgte
det sikre og tog en Taxa hjem. Det viste sig at være den
øverste 720l der havde et revnet bundglas. Der var heldigvis
1/5 vand i endnu så fiskene blev reddet over i et tomt 225l
og så var det ellers med at isolere skaden således at de
ikke berørte akvarier igen kunne få strøm. Øse, øse og atter
øse. Tilbage står så problemet med plads. I forvejen havde
jeg ikke for meget plads til de 7 kasser fisk der skal komme
primo februar så jeg er lidt på r....
20.1.2008
Nogle gange går det rigtig stærkt, og her til formiddag
da lyset blev tændt havde de allerede leget, så ingen
billeder denne gang. Samtidig opdagede jeg at orthognathus
hunnen der går med æg, er blevet jagtet ret så voldsomt af
hannen. Hendes hale er halvvejs afgnavet, så han røg over i
an anden balje. Heldigvis har hun ikke spyttet æggene så hun
klarer den forhåbentlig. Der er lidt underligt at han er
gået sådan til den. Jeg har kun dette ene par, og de 2 andre
gange de har leget har han været meget sød over for hende,
men sådan skulle det altså ikke være denne gang.
19.1.2008
Så skete det endeligt efter 2 års ventetid: Den Røde
Petrochromis skal til at lege. Alfa hannen har gennem noget
tid udvidet sit territorium, og den største hun er nu
begyndt at vise tegn på at hun er klar. Pudsigt nok legede
orthognathus'ne i forgårds, der er så 3 gang siden juli
2007. Denne gang er han dog lidt mere efter hende efter
selve legen. Måske han bliver inspireret af de røde.
Sven fra
Tyskland var her i går og hentede mine polydoner, lidt
vemodigt at sige farvel til dem, men jeg skal bruge pladsen
til nogle nye polydoner der kommer her til februar. Jeg har
dog en del yngel gående efter dem og der skal nok blive en
pæn lille flok tilbage når de efetrhånden er vokset op.
Sven havde været et tur i Sverige og han havde en lille
flok på 10 macrognathus fra Mpimbwe
med fra hinsidans. De er ikke så store endnu, men jeg håber
at det bliver lidt nemmere med en flok unger end det hidtil
har været med de vildtfangne.
14.1.2008
Julen har været en travl tid og der er ikke sket det
store i akvarierne. Her i Januar skulle der være kommet fisk
hjem fra Afrika, men det er på grund af dårligt vejr i
Zambia blevet udskudt til Februar. Så der sker ikke så meget
ud over at jeg forsøger at tage nogle billeder af mine
akvarier. Jeg har dog problemer med lyset og er ikke
tilfreds med resultaterne. Der er også blevet tid til at
tage et billede af min største røde han, men også her er jeg
lidt utilfreds. Meget mod min overbevisning får jeg de
bedste resultater med min 50mm, så et eller andet er der
galt med 60 milimeteren. På torsdag henter Sven mine
Polydoner og så har jeg også plads til de nye fisk.
Se billedet i
1994 x 1152
eller 1024 x
591
17.12.2007
Polydonerne er utrolig produktive og der går igen hunner
med unger, faktisk er de så produktive at jeg uden problemer
kunne skaffe Petrochromis unger til alle interesserede
danskere. Det bliver som sagt ikke tilfældet idet de er
solgt til tyskland, men dejligt er det at se at de
stortrives. Så må jeg jo bare håbe at de polydoner der
kommer hjem til januar er lige så aktive.
9.12.2007
I dag kunne jeg så igen tømme 4 polydon hunner for
unger. Umiddelbart inden tømningen havde jeg fodret med
waffers og til stor undren så havde alle hunner store
foderstykker i munden. Det store spørgsmål må nu være om
hunnen rent faktisk er i stand til selv at indtage noget af
fodret. For mig forekommer det ikke muligt at ungerne skulle
kunne spise en hel waffer selv, specielt ikke når man tænker
på at den ene hun kun havde 4 unger. 4 unger syntes ikke af
meget, men de blev smidt ned til en flok 30 dage gamle
Tropheus, og de var næsten dobbelt så store. Det blev så
også dagen hvor de 15 Longolas unger blev sat sammen med de
voksne Longolas og polydonerne.
5.12.2007
Hvad f..... skulle jeg også med de fisk.
Boulengerochromis microlepis
er en spændende fisk, men nu er den knap så spændende og jeg
må indse at den ikke længere passer til mine akvarier, så
skulle du være interesseret i sådan en fætter (27cm) så har
jeg stadig en enkelt tilbage. Den uheldige fisk er en
Petrochromis sp. Texas Gold.
Ellers ser det ud til at der er gevaldig gang i polydonerne
og her er et enkelt billede med hele 3 skuffer. Som
tidligere beskrevet er fiskene allerede solgt til Tyskland,
så det er da meget rart at de stadig kan nå at smide lidt
yngel til mig inden afrejsen.

3.12.2007
Er jeg ikke blevet flot? Sådan syntes jeg i hvert
tilfælde at han spørger. Han har også grund til at fedte for
han har lige slået en af sine rivaler ihjel og den sidste
rival har jeg netop reddet over i et andet akvarie.
30.11.2007
I dag stødte jeg på en polsk side med nogle fantastiske
billeder af Petrochromis
sp. Moshi hun med unger. Der er billeder af hunnen med
ungerne i munden, samt billeder af ungerne og hunnen.
Endelig er der billeder af selve legen. Jeg kan stærkt
anbefale et kik på siden, også selvom den er på polsk. Jeg
vil forsøge at kontakte denne Polak med henblik på at måtte
benytte hans billeder her på siden. Hvis du besøger
siden/tråden, så husk at der er 3 sider med billeder.
29.11.2007
Har lige gennemgået mine billeder fra Mahale og fundet
et lidt bedre billede af den røde Petro. Ikke fordi det er
meget bedre, men det viser lidt af den verden der er på 30
meter. Når jeg ser på de billeder jeg har taget i år og de
billeder som
Juan Molina tog på samme tid så
viser de at jeg har MEGET at lære, og jeg kan IKKE give mit
udstyr hele skylden. På
Tribe Tropheini Forum kan I
se lidt flere af hans fremragende billeder, og med en smule
opfindsomhed kan man se mange flere af disse fantastiske
billeder.
27.11.2007
Efter sjællandsgruppens møde her i søndags har jeg fået
lyst til at vise lidt
billeder til inspiration for dem som
gerne vil lave et Tanganyika biotop akvarie. Billederne er
udelukkende vist for at vise hvor forskellig søen kan være,
og fiskene er i den forbindelse ikke det primære ( og måske
mangler de helt ). Igennem tiderne har jeg efterhånden hørt
mange meninger om hvordan et biotop akvarie SKAL se ud, og
ikke mindst hvordan et Tanganyika akvarie IKKE må se ud. Døm selv.

20.11.2007
Heldigvis kan mine Polydoner også finde ud af det når
jeg selv er hjemme, i modsat fald skulle jeg jo indrømme at
Carsten (Thorleif) var bedre end mig selv til at passe mine
fisk. Så nu går jeg bare og vente på det næste kuld skal
komme til verdenen. Forøvrigt giver det et moralsk dilemma.
Fiskene er solgt til Tyskland, så hvem tilhører ungerne?
6.11.2007
Den røde Petrochromis har fascineret mig gennem de
sidste par år, så jeg er nu gået i gang med at skrive en
artikel om den. Foreløbigt er det kun et
udkast,
men hvis du har kommentarer er du velkommen til at kontakte
mig. For øvrigt fik indsamlingen af materialet født en tanke
i mig som jeg vil forsøge at gennemføre engang her i
efteråret. Jeg vil lave en Petrobalje med: Petrochromis sp.
Moshi, sp. Red og sp. Blue Texas. De stammer alle fra Mahale
og jeg tror det vil blive en fantastisk farve sammensætning.
1.11.2007
Var lige en tur i børnehaven sammen med mit Nikon og det kom
der følgende billeder ud af. Billedet til venstre viser en
sp. Moshi og en sp. Texas Gold. Til højre ses en
orthognathus tricolor fra Mpimbwe og nederst tv en sp. Redfin "Longolas"
endelig en lidt rodet bolsje butik nederst til højre.


24.10.2007 Jeg
skrev i søndags at der var gang i mine Moshi'er, men
desværre var han så ivrig denne gang at han har dræbt min
store hun. Jeg blev så gal at det var lige før han mistede
hovedet. Han har nu dræbt de sidste 2 store hunner jeg havde
og det betyder at jeg skal til at se mig om efter lidt
fornyelse. (forbandede møgfisk) Så I får lige et billede fra
sidste gang de legede, og det er den nu afdøde hun i
forgrunden.
23.10.2007
Jeg har fået en del forespørgsler fra udlandet vedrørende
mim hjemmeside, og et gennemgående spørgsmål er:
Is it
possible to translate your homepage to English? Jeg har nu
lavet en aftale med min kones søn, og han har lovet at
oversætte siden. I første omgang bliver det min dagbog fra
søen, men senere er det mit håb at hele siden bliver
oversat. Indtil da må i nøjes med et par billeder.
21.10.2007
Så er der igen gang i Moshi'erne så det ender måske med at
jeg kan få gang i en hel lille flok. Moshi hannen har i
hvert tilfælde gang i den og den ene hun syntes noget
interesseret. Resten af fiskene står forskræmte i et hjørne,
så det bliver nok nødvendigt at holde øje med dem det næste
døgns tid.
19.10.2007
Som sagt går mine polydoner fint nu, men desværre er det nu
gået ud over den ene han som jeg er blevet nødt til at
flytte. Da jeg flyttede fiskene for 4 dage siden blev de
flyttet fra en 600l til en 720l men helt uden sten. Tanken
var at de alligevel skulle sælges og så var der jo ingen
grund til først at smide sten i baljen og dernæst at fjerne
dem igen for at fange fiskene. Men det har desværre givet
anledning til slagsmål i baljen, og det får mig til IGEN at
tænke på kaosprincippet. Faktisk er mine fisk jo gået fra
'normale' forhold til kaos, og det har vel og mærke betydet
problemer. Det skal her bemærkes at det også kostede en han
livet da de 4 hunner gik i leg medens jeg var i Afrika.
 18.10.2007
Heldigvis går
polydonerne fint i dag og de har ikke taget
skade af mit lille uheld, tværtimod er den ene han meget
aktiv, og det ser ud til at han har held med sit
foretagende. Det kan syntes lidt underligt at jeg vil sælge
denne lille ynglevillige flok, men mit problem er at jeg har
fanget en meget speciel polydon lidt uden for Kalambo og
selvom det er den samme som den jeg har (Kaskalawe), så vil
jeg ikke beskyldes for at krydse varianterne og derfor tager
jeg en hel ny flok hjem fra Kalambo. Læg for øvrigt mærke til
de brede hvide læber. Det er mit håb at kunne avle lidt
anderledes polydoner på ham, lidt a la Golden Kalambo.
16.10.2007
I dag var jeg så lige ved at lave mit
M'Toto trick igen. I morges
lige inden jeg skulle på arbejde kunne jeg høre en hylen fra
akvariekælderen, men da jeg kom derind forsvandt den igen. Kl.
var 6:45 så jeg ville ikke tænde lyset og forstyrre dem.
Derfor tog jeg roligt på arbejde og ville se på den når jeg
kom hjem efter fyraften. Men så langt nåede jeg ikke idet min
kone lettere hys ringede og fortalte mig at der stod en pumpe
og hylede i kælderen og at det båtte holde op
NU!! idet hun skulle have
klienter en halv time senere. Jeg cyklede hjem alt hvad
remmer og tøj kunne holde, og kunne
nu se at pumpen ikke havde kørt længe. Vandet var mælkeagtigt
og det lugtede fælt. En ny pumpe blev
monteret og 50% af vandet udskiftet. Jeg tør slet ikke tænke
hvad der kunne være sket hvis pumpen (Tunze 7240/2) ikke havde
slået alarm. Det viste sig at rotoren fuldstændigt var kalket
til og jeg forstår ikke hvordan den i det hele taget havde
kunne løbe rundt. Her til aften så
polydonerne ud til at have
det meget bedre, så jeg håber at faren er drevet over. Men de
bliver sku nok vækket en gang i morgen tidlig inden jeg tager
på arbejde.
Jeg har nu lagt nogle non cichlids billeder fra turen
til Tanganyika søen op i et
Photo Gallery hvis nogen
skulle være interesseret, cichliderne lader vente på sig, men
de skal nok komme.
(
Se Mere ) |