English version

I dag har min hånd det meget bedre og jeg kan ånde lettet op. Den gør stadig ondt, men hævelsen er på retur og det ser ud til at gå den rigtige vej. Dagens mål var Katoto og det var et rigtigt godt dyk.Desværre er det ikke slut med mine uheld endnu, og min spritnye batteri der viste 100% i morges er nu brændt ud (og det lykkedes ikke at få strøm på det mere, godt jeg havde taget tre batterier med til afrika). Der var masser at se på og specielt seks Boulengerochromis på omkring fyrre cm.der nysgerrigt iagtog mig. Der var mange store Petrochromis, så jeg havde en super dyk og havde svært ved at stoppe. Næste stop var Kaskalawe, men denne flade sten bestrøede bund var lidt af en skuffelse. Da mit kamera var uden strøm tog jeg en tur med harpoonen og skød en ål på tres cm. og omkring seks cm. i diameter, noget af en moppedreng. På vejen hjem var vi en tur forbi havnen i Mupulungu, og hvilken leben, det mylrede med mennesker der ventede på en af de mange både som sejler op langs kysterne.

I dag var det lønningsdag, og alle de ansatte var mødt op.Stående i en stor gruppe blev de kaldt op en efter en. Forskud blev modregnet og en lønseddel blev uddelt sammen med et beskidt bundt sedler. På vej ud blev nogle stoppet af lånehajerne og ugens lån blev indfriet. Herefter så man dem stå rundt omkring og eftertælle det udbetalte indtil flere gange.

I aften skal vi have kylling, og en ting er sikkert! Det er ikke her hos Toby at jeg taber mig. (Jeg har læst flere steder at man ikke kan undgå at tabe sig i Afrika) Her til aften forbarmede min taletidskort sig over mig, og lod mig få en forbindelse igennem til Jeanett, og det var dejligt at høre hendes stemme. I løbet af dagen tænker jeg ikke på hende, men når det bliver aften så savner jeg hende, og det bliver sikkert værre de næste tre uger.  

Home                                                                                Næste side