English version

I dag skulle vi på tur med Toby og Anna til Nkamba Bay Lodge som var ved at blive renoveret, og som fremover skulle være stedet hvor rige Amerikanere skulle tage på fisketur efter Nilabborrer, eller som de hedder på engelsk Pearch. Hvor vidt dette koncept holder står hen i det uvisse, men Toby var overbevist om at det ikke kunne løbe rundt, blandt andet fordi prisen var incl. brændstof og det er dyrt i Afrika. Nå men turen gik først til Nangu og Toby stak kursen tværs over søen, en tur på tres kilometer. Cirka midtvejs mødte vi to lokale både som var ved at padle over. Prøv at forestille dig at padle tres kilometer i en gammel træbåd. De var godt nok tre i hver men alligevel. Lidt senere mødte vi også nogle fiskere, og af dem købte Toby fire Boulengerochromis som vi så fik til aftensmaden, og jeg har ALDRIG smagt bedre spisefisk, den er fast i kødet og smager himmelsk. Nå men vi kom til Nangu og fik en halv times tid i vandet. Sigten var ringe så dette dyk fortaber sig i glemslens tåger. Herefter gik turen til Ilangi, en flad strand hvor de berømte Tropheus Ilangi fanges. Stedet ser noget skummelt ud, og her bliver da også observeret krokodiller med jævne mellemrum. Selv følte jeg ikke trang til at se Ilangi'en ved selvsyn, men Kenneth ville lige ned og tage lidt video af dem. I mellem tiden lod vi motoren kører for at holde eventuelle krokodiller på afstand, ligesom vi ville kunne afskære dem vejen. Kenneth kom op efter fem minutter, og det var så det. Til sidst er det måske værd at nævne at strækningen med Ilangi ikke er mere end omkring seks hundrede meter, og at de indfødte maget nødigt dykker der.

Herefter sejlede vi videre mod Nkamba Bay, men undervejs forsøgte vi at komme til at se nogle krokodiller på en lille ø hvor de plejede at være. Der var dog ingen og vi fortsatte vores tur. Ganske kort efter stødte vi ind i en flok Flodheste eller Hippo's som Anna og Toby kaldte dem. Toby sejlede ind imellem dem og Anna fik taget nogle gode billeder som hun har lovet at sende til mig. Selv skulle jeg først have min 70-200 mm op af tasken, så alt imedens jeg sloges med mit udstyr fotograferede de andre. Jeg nåede et enkelt billede og det er ikke noget at råbe hurra for. Toby advarede os om at holde os i midten af båden i tilfælde af de skulle angribe. For som han sagde: Hvis de angriber så kommer båden til at rulle. De angreb ikke og vi fortsatte vores tur.

Nakamba Bay er kendt for sine krokodiller, og vi fik da også set et par stykker, hvoraf jeg fik et billede af en, inden den stak af. Der er nu engang sådan i Afrika at menneskene spiser væsentlig flere krokodiller end omvendt. På den anden sides så hjælper det ikke meget hvis den først har bidt sig fast. Resten af turen til lodg'en gik stille og roligt, og ved to tiden lagde vi til ved lodgens mole hvor vi blev afhentet af den Sydafrikanske forpagter. Vi blev vist rundt af hans kone og fik et par kolde øl. Det er bemærkesels værdigt hvor gæstfrie hvide er i den del af verdenen. Efter en halvanden times tid sejlede vi videre til Chitika hvor vi fik dagens sidste dyk inden turen gik hjemad.

Det går skidt med min hånd i dag og den er begyndt at hæve op. Hævelsen og ømheden er her i eftermiddag nået op på den anden side af mit ur, så jeg har sammen med en Belgisk læge besluttet at starte en penicellin kur. Penicellinen har jeg heldigvis med hjemmefra, og så er der bare at håbe at det virker, ellers bliver det en kort tur i Afrika.

Ethundrede tres kilometer i en hurtiggående glasfiberbåd giver ømme baller, og det var et par ømme Danskere der den aften drak de sidste øl i baren, og lagde sig til at sove oven på en begivenhedsrig dag.

Home                                                                                 Næste side