English version

Efter morgenmaden tog vi på tur til Chituta og Isanga sammen med Edvin vores Zambianske bådfører og dykker. Edvin har tidligere haft problemer med dykker-syge (temmelig alvorligt) og nu arbejder han udelukkende som snorkel-dykker, men det er han også god til. Ved Chituta var det meningen at vi skulle se Gnathochromis permaxillaris, Benthochromis tricoti og Xenotilapia sp. "red princess". Sigten var imidlertid elendig og da jeg intet kunne se da vi nåede de tredve meter og dermed bunden, valgte jeg igen at følge de femogfyrre grader stejle stenskrænt op. Efter at have kikket lidt på hestenæser på tre meter valgte jeg at spare krudtet til Isanga. Det mest interessante denne dag ved Chituta var de små aber inde på stranden.

Til trods for at Isange kun ligger fem kilometer fra Chituta var sigten her langt bedre, og da dybden ligeledes er lavere, var der basis for en godt dyk og vi blev da heller ikke skuffede. Men inden skulle jeg lige starte min uheldige periode. Først gik et at spænderne på mit undervandshus i stykker. Heldigvis havde jeg et ekstra med til Afrika, men det lå naturligvis derhjemme hos Toby. Så jeg valgte at gå i vandet med min harpoon for at fange en eventuel Boulengerochromis microlepis til aftensmaden. Efter et kvarters tid opdagede jeg et gællenet der var efterlandt på ti til tolv meter vand. Jeg stak harpoonen ind under bæltet og begyndte at rulle nettet sammen. Nu har jeg altid været den romantiske type, så jeg frigjorde selvfølgelig de fisk der sad fast og som så ud til at kunne reddes. Pludselig følte jeg et jag i venstre tommelfinger, og der sad så en flere dage gammel gøgemalle fast i min tommelfinger. Jeg prøvede først forsigtigt at trække de ud, men den ville ikke slippe. Så tog jeg fat, men lige meget hjalp det, eneste forskel var at huden på min finger lignede en tippi og det gjorde ondt. Til sidst trak jeg til og blev frigjort fra mallen. Nu blev nettet rullet sammen og delvis dækket af en sten, og jeg kunne fortsætte jagten. Men jeg havde som sagt en uheldig dag, og opdagede nu at min harpoon var væk. Jeg havde imidlertid en rimelig fornemmelse af retningen og begyndte at lede. Aldrig så snart jeg var gået i gang begyndte dykkercomputeren at bippe, og da jeg ikke kendte den godt nok, besluttede jeg at stoppe dykket selvom jeg stadig havde omkring tres bar på flasken. Jeg kom op omkring et hundrede meter fra land og forsøgte at indprinte mig stedet, således at jeg kunne finde min harpoon senere. Som om disse uheld ikke skulle være nok så faldt jeg og slog min højre arm da ankeret skulle op og besluttede sig for at løsne sig da jeg trak allermest.

Hjemme igen til en sen frokost forbød Toby mig at lave mere den dag, så det blev til en kikker i Toby's ponds samt en kort snorkeltur i havnen for at se de Oreochromis der gik der. Under aftensmaden bemærkede vi en kraftig lugt af røg, og kort efter kunne vi se det brændte på bjerget bag Toby's Lodge, han tog det imidlertid forbavsende roligt og fortalte at de for nogle uger siden havde brændt af rundt om lodgen, så det burde ikke give problemer. Efter maden gik vi op i baren og smagte på Toby's fødselsdags gave fra os, ligesom vi smagte på Kennets Vodka og Tyrkiske peber blanding. Behøver jeg at sige hvad der smagte bedst?

Home                                                                                Næste side