| Dagbog over Arthur's Tanganyikatur 25. august til 26. oktober 2007
|
||
| Lørdag den 25. august 2007 | ||
| Som så ofte før gik tiden hurtigt og de sidste dage før
afrejsen havde jeg pludselig gevaldig travlt. Min ellers så rolige: Der er
masser af tid - Jeg når det sagtens, var afløst af: Jeg bliver nødt til at
tage en dag fri inden.
|
||
| Søndag den 26. august 2007 | ||
| Vel ankommet til Nairobi havde vi nu to timer før flyet
til Lusaga afgik, og hvilken to timer. Sjældent har jeg dog set en mere
r..... lufthavn. Eneste lyspunkt var deres kaffe som var rigtig god, og havde
jeg vidst hvad der ventede mig forude havde jeg sikkert taget et par
kopper mere. Nå men klokken blev ti og vi kom med flyet til Lusaka. I
Lusaka blev vi afhentet i lufthavnen, og på vejen til hotellet smuttede vi
lige indenom et supermarked og købte proviant til busturen samt et MEGET
nødvendigt taletidskort til mobilen. Det nødvendige blev senere lavet om
til noget i retning af: Ved du hvad jeg har sparet dig for ? Og ja det ved
jeg, jeg blev sparet for at ringe til min kone mere end fire gange idet det
satans kort konstant nægtede at virke, og den sidste dag viste det sig at
mit eget simkort virkede fortræffeligt selvom det under ingen
omstændigheder ville kunne virke.
Nå men vi kom frem til Hotellet og blev indkvarteret på et fornuftigt værelse og fik frokost samt aftensmad inden vi tumlede tidligt i seng oven på første del af rejsen. Jeg for min part så nu frem til busturen gennem Zambia medens min makker frygtede køreturen uden benplads om med en stank som skulle være ganske forfærdelig, og som om det ikke skulle være nok så ville det ikke være muligt at tisse undervejs idet bussen max holdt i tre minutter ad gangen og gladelig kørte fra folk. Inden jeg lagde mig til at sove stillede jeg vækkeuret til klokken tre således at vi kunne nå bussen klokken fire.
|
||
| Luk dagbogen | ||
Nå
men det blev omsider afrejsedag og klokken halv tre begav min kone Jeanett
og jeg os ud i lufthavnen hvor jeg lige skulle have vekslet nogle af mine
bundter dollar i små sedler til et enkelt lille bund dollar i store sedler.
I lufthavnen ventede Kenneth og hans familie ligesom Carsten (THORLEIF)
var mødt op for at sige farvel. Efter at have checket ind og betalt små
3000 kroner i overvægt afhentede vi de tungere ting hos familien og
puttede dem i håndbagagen og gjorde os så småt parate til at sige farvel.
Det var nu ikke helt let, og jeg måtte koncentrere mig en del for ikke at
se alt for ynkelig ud. Nå men vi fik trods alt sagt farvel og kom
planmæssigt igennem sikkerhedskontrollen. I denne forbindelse betyder
planmæssigt at vi forholdsvis nemt kunne forklare hvad vi skulle med
ethundrede og halvtreds penlight batterier samt diverse elektroniske dimser. Vores fly skulle afgå
klokken 17:25 og sandelig om det ikke også gjorde det. Hvem siger at Kenya
Airways ikke kan flyve til tiden. Efter en time i luften landede vi i
Amsterdam, og havde nu to timer til at stille sulten i lufthavnen. Næste del
var fra Amsterdam til Nairobi i Kenya og det var en hel anden sag. ni timer i en flyvemaskine midt om natten med landing klokken halv syv. Turen gik
nu let nok, men jeg er også udstyret med et sovehjerte som mange misunder
mig, og jeg hørte også for det resten af turen.